Om Tastetravels.dk

by Milla

Mit navn er Milla. To af mit livs store passioner er mad og rejser. Denne blog er en platform, hvor jeg kan udforske begge dele og forhåbentlig inspirere dig som læser med.

Madlavning har længe været en stor hobby for mig. Jeg elsker at udforske og skabe nye opskrifter, og jeg har også et svagt punkt for køkkenmaskiner og andre gadgets til køkkenet. 

Jeg har også arbejdet professionelt med madlavning i en del år; som ung arbejdede jeg på en række forskellige caféer og restauranter i både Odense og København, og jeg har endda haft nogle år som køkkenchef på en café, hvor jeg stod for at planlægge både menuer og indkøb.  Igennem min studietid var det også madlavningen der supplerede økonomien.

De skæve arbejdstider og de lange arbejdsdage gjorde dog at jeg skiftede spor og uddannede mig indenfor sprog i stedet, og jeg har arbejdet som oversætter, skribent og jeg har bygget to webshops fra bunden.

Madlavningen har derfor været på hobbyplan lige siden og som en del af en helt almindelig hverdag med mand og 3 børn.

Som familie har vi altid rejst meget, både i embeds medfør og som helt almindelige turister. Vi har boet i Asien og i Mellemøsten i længere perioder, og mad har altid været en enormt vigtig del af rejselivet for mig. Der er ingen bedre måde at lære en ny befolkning at kende på, end via madlavningen.

Har du lyst til at kigge på nogle af mine andre hjemmesider så kan du se dem her:

Netbutik med bæredygtigt tøj

Tebutik online

Mindfuld Web

Strikkemagasinet.dk

Jeg bruger reklamelinks / affiliatelinks på siden. Dette betyder at jeg får en mindre kommision, hvis du køber noget via linket. Det betyder ikke noget for din pris – men det giver lidt til driften af hjemmesiden.