Er man glad for at bage sit eget brød, så er en bagemaskine en fornuftig investering. Med en bagemaskine kan man bage brød i lange baner uden at slide og slæbe med at ælte og gøre rent. Det eneste man stort set skal gøre er, at tilsætte ingredienserne til sin bagemaskine, trykke på en knap og så lade maskinen gøre resten af arbejdet. De fleste modeller kan endda times så den kan bage ud på den tidlige morgen, og man kan derfor vågne op til duften af nybagt brød. Og hvem elsker ikke duften af nybagt brød om morgenen?
Hvad er en bagemaskine
En bagemaskine, eller man kan også kalde det en brødmaskine, er en elektrisk maskine, som ælter, hæver og bager dit brød i en process. Det eneste du skal gøre, er at tilsætte ingredienserne i den rigtige rækkefølge, trykke på knappen på det valgte program og så lader du maskinen gøre arbejdet for dig. Til sidst skal du gøre formen ren – det er stort set også det eneste den ikke kan klare selv.
Der findes mange forskellige bagemaskiner på markedet og selvom processen er den samme så vil der være mindre forskelle på dem. Det er derfor vigtigt at du lære din bagemaskine godt at kende, da det betyder meget for det endelige resultat.
En typisk bagemaskine har indstillinger for vægten af brød, altså hvor meget mel man bruger, samt hvor brun man ønsker skorpen – altså hvor lang tid brødet bliver bagt. Typisk har en bagemaskine også en lang række forskellige programmer at vælge imellem, f.eks. lyst brød, franskbrød, fuldkornsbrød, glutenfrit brød, kage eller dej. Mange bagemaskiner giver også mulighed for at du kan lave andre ting i bagemaskinen f.eks. yoghurt eller marmelade.
Bagemaskinen består af en form med rørevinger og en “krop” med varmeelementer. I låget vil der ofte være en lille rude så du kan kigge til brødet uden at løfte på låget og derved lukke noget af varmen ud. Og så er der typisk et display der viser hvor langt du er i bageprocessen.
En bagemaskine kan bage brød fra start til slut uden at du skal have fingrene i dejen. Men du kan også bruge den til at ælte dej som du kan bage i ovnen, f.eks. hvis du ønsker at bage pizza eller boller. Den kan røre og hæve dejen til perfektion. Den luner nemlig dejen lidt i hæveprocessen, hvilket giver dejen helt optimale forhold. Så hvis du ofte bruger en røremaskine til at røre dej, så kan du med fordel gå over til en bagemaskine, så dejen for bedre forhold at hæve under.
Hvilken bagemaskine skal jeg vælge
Når du har besluttet dig for at købe en bagemaskine, og du står overfor at skulle vælge hvilken model det skal være, så er der en række spørgsmål du skal tage stilling til. Hvor ofte bager du, hvilken type brød bager du, kan du lide at eksperimentere med forskellige ingredienser eller holder du mest af hvidt brød. Har du brug for en timer, skal den være let at gøre ren, hvor mange personer er der i husstanden etc. Disse er nogle af de overvejelser du bør gøre dig inden du investerer i en bagemaskine.
Der findes bagemaskiner i flere forskellige størrelser og prisklasser. Efter min mening så er det vigtigt at gå efter en bagemaskine med fleksibilitet da det er noget du vil blive glad for i længden. Det er vigtigt at du kan indstille størrelsen på brødet, da der er stor forskel på om du bor alene eller om i er en familie med 3 børn. Det er også vigtigt at du har mange indstillinger så du kan bage mange forskellige typer brød. Der er stor forskel på at bage en hvidt brød og et rugbrød og det er vigtigt at maskinen kan begge dele. Der udover så er det praktisk med en timer da det er ekstra lækkert med friskbagt brød om morgenen, så det er en fordel at du kan forskyde bagningen eller indstille en timer.
Vi vil nu se nærmere på nogle af de bagemaskiner der findes på markedet idag.
Wilfa BM-50 Bagemaskine
Wilfa er et norsk mærke, der har produceret køkkenmaskiner igennem de seneste 70 år. De er kendt for at producere meget brugervenlige produkter. Det gør sig også gældende ved denne Wilfa BM-50 bagemaskine, som er meget nem at bruge, har store knapper og en let læsbart display.
Denne bagemaskine er et god bud på en god all-round bagemaskine der kan klare de fleste typer brød. Bagemaskinens stærke punkt er, at den har 2 vinger til at ælte med, hvilket gør at dejen æltes godt igennem hver gang, og fordeles fint i formen så brødet for et flot udseende.
Den har 12 forskellige programmer, kan bage brød i 3 størrelser og har forskudt bagning, så du kan time hvornår du vil have brødet færdigt.
Den er dog rimelig larmende, så hvis du har et lille hus og planlægger at bage om natten så er det ikke det bedste valg.
OBH Bagemaskine
Denne bagemaskine fra OBH er en lidt mindre model, hvilket man skal være opmærksom på når man køber den. Den har kun 2 indstillinger til brødstørrelsen. Den har 12 programmer at vælge imellem, så du har god mulighed for at eksperimenter med forskellige brødtyper. Den har forskudt start på op til 13 timer.
Den er ret støjsvag så den er et godt bud, hvis du vil indstille den til at bage om natten. Det er en mere kompakt model så den fylder ikke så meget i et lille køkken. Den har rustfrit stål udvendigt hvilket giver den et mere strømlinet udseende.
Den er rigtig god til at få dejen æltet godt igennem, og formen på brødet bliver også rigtig fint – både når man bager franskbrød og rugbrød. Glutenfrit brød klarer den også.
Murphy Richards Bagemaskine
Her går vi op i luksusklassen når det drejer sig om bagemaskiner. Med en Murphy Richards bagemaskine får du hele 19 forskellige bageprogrammer hvilket gør det til den mest fleksible bagemaskine på markedet lige nu. Den har 3 forskellige brødstørrelser og så den 3 forskellige skorpeindstillinger.
Plusserne ved denne bagemaskine er at du har fuld fleksibilitet hvis du ønsker at eksperimentere med opskrifter, du har et gennemsigtigt låg, som du kan kigge igennem for at tjekke processen, og så er det den mest lydsvage bagemaskine vi har set. Og det er altså et plus hvis du ønsker at bruge den ofte.
Den har desuden et hurtigt program som lader dig bage et brød på kun 70 min. hvilket er ideelt hvis du lige står og mangler brød.