Hvordan undgår du skadelige stoffer i dine skønhedsprodukter?

by Milla

Det er ikke altid nemt, at være en miljøbevidst forbruger, men når det kommer til skønhedsprodukter, så er det helt bestemt værd at tage et kig på ingredienslisten. I løbet af de seneste årtier har der sneget sig flere og flere ubehagelige overraskelser ind på hylderne med skønhedsprodukter, og det er bestemt ikke dem alle sammen der er lige gode at putte på huden. Omkring 60 procent af de kemikalier som vi smører på huden kan ende i vores blod og ophober sig i vores kroppe. Faktisk kan vores kroppe absorbere helt op til 2 kilo kemikalier om året – så det er altså ikke helt ligegyldigt hvad du smører dig ind i.

Vi har sikkert alle sammen oplevet at lade os lokke af produkter, der lover at fjerne rynker, udglatte huden og gøre os yngre og mere strålende på ingen tid. Den sidste nye mirakelcreme vil være den der afgør slaget, og nu er tiden inde til at vende naturens gang og blive yngre og smukkere og mere spændstig at se på – og det er netop det den ene ingrediens lover dig. Og ja – vi hopper alle på den ind imellem. Måske gør mirakelcremen at din hud føles blødere og mere strålende, men sandheden er, at der kan gemme sig massevis af ubehagelige kemikalier i det du smører på. Huden er faktisk kroppens største organ, så det er ikke helt underligt, at vi optager rigtig mange stoffer ad den vej.

Hvordan kan du undgå kemikalier på huden?

Det kan du gøre ved at være forsigtig med, hvad du smører på huden. Heldigvis er der masser af gode produkter, der tager højde for de skadelige stoffer, og idet er det vist nærmere en regel fremfor en undtagelse når vi finder produkter der er testet for problematiske stoffer. Så bare rolig – du behøver ikke gå helt i øko-flipper mode blot for at passe på din sundhed.

Du kan naturligvis vælge at gå helt naturlig. En god olivenolie kan erstatte både rensecreme og fugtighedscreme, ligesom mange andre olier er fantastiske til at tilføre fugt og næring til hud og hår. Du kan dog også vænne dig til at kigge på listen over ingredienser når du køber et nyt produkt. Selvom det virker uoverskueligt i starten, så er det faktisk nemt nok, når først man har lært de største syndere at kende.

Et farligt stof som ofte findes i bodyshampoo og shampoo er dioxan. Dioxan er et stof man bør undgå, da det er både kræftfremkaldende, allergifremkaldende og påvirker centralnervesystemet. Det er almindeligt kendt at dioxan er et farligt stof, men det bruges stadig i store mængder i kosmetikindustrien.

Parabener ved de fleste efterhånden har en skadelig virkning, og det er meget almindeligt at finde produkter uden parabener. Du skal kigge efter navnene methyl, ithyl, propyl eller butyl parabener. De bruges som konserveringsmidler og giver produkterne en længere holdbarhed. De er skadelige for vores hormonsystem, og kan give udslæt og allergi.

Et andet slemt stof som man helst skal undgå er triclosan. Triclosan bruges i mange typer sæbe, deodoranter, tandpasta etc. og absorberes særdeles let af huden. Triclosan er giftigt og kræftfremkaldende og forstyrrer hormonbalance. Triclosan er desuden bakteriedræbende, men dræber også nogle af de gode bakterier, så triclosan kan faktisk være med til at sænke vores immunforsvar så vi er mere modtagelige overfor virus og infektioner.

Kviksølv, som findes i konserveringsmidlet thimerosol, en ingrediens der ofte bliver anvendt i mange former for  øjenmakeup og som kan føre til mange sundhedsmæssige problemer såsom allergi, hudirritationer, neurologiske skader, og endda være kræftfremkaldende.

Mineralolie er ofte tilsat skønhedsprodukter for at give den rette konsistens til f.eks. cremer, lotions og olierprodukter. Navne som parrafin og petrolatum bør man undgå. De er ofte tilsat fordi de er meget billige, og selv mange former for babyolie består af parrafinolier. Parrafin blokerer hudens porer og forhindrer huden i at ånde frit. Derudover fjerner de hudens naturlige fedtlag og gør huden mere sårbar hvilket kan føre til hudproblemer, eksem og allergi. Mange former for acne kan undgås ved at bruge parrafinfri skønhedsprodukter.

 

You may also like

Leave a Comment