Hjemmelavet Bodyscrub

by Milla

scrub-548198_640Nu er det tid til at vise de lækre sommerbrune ben frem. For at få blød, sund og lækkerbrun hud på benene, så er en hjemmelavet bodyscrub noget af det bedste du kan forkæle dig selv med. Med en hjemmelavet bodyscrub exfolierer du huden, så du får de gamle, døde hudceller væk så huden bliver blød, glat og fornyet. Du får desuden gang i blodcirkulationen, hvilket er sundt for hele kroppen.

Det er vigtigt at gøre noget godt for sig selv, og en hjemmelavet bodyscrub er en god måde at forkæle sig selv lidt på. Selv på en travl hverdag er det lækkert at pleje sig selv lidt i badet, det behøver ikke tage lang tid, men resultatet er lækkert og behageligt. Og så er det oven i købet sundt.

Ved at lave hjemmelavet bodyscrub så kan man selv styre ingredienserne, så man bruger lækre, økologiske ingredienser, og så er man helt sikker på, at man undgår skadelig kemi som ofte findes i de produkter vi finder på butikshylderne.

Herunder får du 3 opskrifter på lækker hjemmelavet bodyscrub du nemt og hurtigt kan lave hjemme i dit eget køken. Du kan i princippet skifte olierne ud efter hvad du lige har derhjemme. Kokosolie, mandelolie og olivenolie er de mest velegnede. Hvis du bruger kokosolie skal du varme den lidt så den er næsten flydende, så den er nem at røre rundt.

Hjemmelavet bodyscrub med citron:

  • ½ dl citronsaft
  • 3 dl rørsukker
  • 1 dl kokosolie eller olivenolie

Hjemmelavet bodyscrub med Epsom salt:

  • 1 dl groft Epsom salt
  • ½ dl mandelolie
  • 10 dråber lavendeolie (eller anden æterisk olie, hvis du ønsker duft)

Hjemmelavet bodyscrub med kaffegrums:

  • 1 dl kaffegrums
  • 1 dl sukker
  • ½ dl olivenolie

Ved hjælp af disse opskrifter på hjemmelavet bodyscrub kan du få blød og dejlig hud over hele kroppen. Brug dem i badet og nyd en stund for dig selv hvor du fokuserer på at pleje dig selv og nyde disse naturlige ingredienser. Det er både billigt og sundt at bruge naturens mirakelmidler så du undgår unaturlige stoffer og ubehagelig kemi.

Skrub hele kroppen med disse skrubbecremer og skyl godt efter med vand. Nemmere og lækrere bliver det ikke at lave sine egen lille spa oplevelse derhjemme.

You may also like

Leave a Comment