Mineral makeup er en type makeup som er baseret på naturlige mineraler, og det er en let og slidstærk form for makeup. Naturlig mineral makeup indeholder ikke fyldstoffer og er derfor godt for dig, hvis du har sart hud eller forskellige former for hudproblemer. Mineral makeup indeholder desuden vitaminer og mineraler som er med til at pleje huden samtidig i modsætning til almindelig makeup med fyldstoffer, der kan irritere huden. Grunden til at det er så godt til sart og problematisk hud er, at mineral makeup er fri for både parabener og syntestiske stoffer. Desuden indeholder mineral makeup naturligt SPF som beskytter din hud mod solens farlige stråler.
Mineral foundation
Mineral foundation minder mest af alt om en løs pudder. Den består af løse mineraler, som påføres huden med en løs pensel. Effekten er ligesom en flydende foundation der smøres på huden, men da det er et naturligt pulver er det en meget lettere form for pudder, som ikke tynger huden. Det er også meget nemt at påføre med en bred børste som man stryger let over huden nogle gange. Der findes også mineral concealer og highlighter, som man kan bruge til at skjule urenheder eller mørke rande. Ønsker man kulør på kinderne kan man få mineral blush i mange forskellige toner som også børstes let over kinderne, for at opnå en naturlig glød.
Mineral øjenmakeup
Man kan også få øjenmakeup der er baseret på naturlige mineraler, der findes både mascara, eyeliner og øjenskygge som ligeledes er parabenefri og fri for syntetiske stoffer. Denne form for makeup er derfor særdeles velegnet hvis du har sarte øjne og har oplevet problemer med irritationer på grund af øjenmakeup. En mineral øjenskygge kan også bruges som eyeliner, hvis du væder en tynd pensel og dypper den i lidt øjenskygge. Dette virker også fortrinligt som eyeliner, da det ikke klumper.
Mineraler til læberne
Sidst men ikke mindst så er det naturligvis også muligt at få mineral makeup til læberne, der er både læbestift, læbeblyanter og lipgloss som er mineralbaserede. De er også lette i både konsistens og farve, så man vil som regel ikke opnå helt så kraftig en farve, som man ellers kan med læbestifter, men hvis man godt kan lide et naturligt look med en let kulør, så er mineral makeup et godt valg. Det gode er jo netop, at der ikke er syntetiske stoffer i, hvilket er ret rart at tænke på, når man nu putter det på læberne. Man kan jo ikke undgå at få lidt i munden, så det er rart at vide, at der ikke er skadelige stoffer i.
Se et udvalg af mineral makeup her hos Helsebixen.dk