Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, så har vi rejst en del med små børn. Vi var meget berejste inden vi fik børn, og vi havde en teori om, at det skulle vi stadig være med børn. Og – ja ja – omstændigheder har da gjort at vi ikke rejser helt så meget med 2 børn under 5 år, men lidt rundt omkring kommer vi da. Vores ældste søn er nu 4 og hans rejseportefølje tæller nu 16 lande, så det er da meget godt gået i en alder af 4 år. Han har nu fået et verdenskort til at sætte nåle i, så han kan sætte flere i hver gang vi har været i et nyt land.
Det længste han har været med er Sydafrika, og det er så også noget af en tur for sådan en lille mand. Det ville være en underdrivelse at sige, at flyveturen ikke var anstrengende. Turen ud gik sådan set fint, fordi der var masser af ledige pladser i flyet, så vi fik lavet en lille opredning på midtersæderne. Disse tomme pladser var der ingen af på hjemturen, så det var det noget anstrengende. De omkringsiddende rækker opgav søvnen en efter en, og fandt film og høretelefoner frem i stedet.
Men det gode er jo så, at flyveture har en ende, og når man først er fremme, så er det jo overstået. Så var der fuld fart på eventyret i de næste mange dage. En af de helt store oplevelser i børnehøjde på sådan en rejse var en abe-safari. Hvis der altså er noget der hedder det. Det var en slags park, ihvertfald et afgrænset område, hvor aberne gik frit rundt. Her gik man så rundt sammen med en guide, og gik således rundt side om side med aberne. Hvem der kiggede mest på hvem må stå hen i det uvisse.
Men det var meget fascinerende. Der var masser af forskellige slags aber. Indrømmet, jeg var da en smule anspændt i ny og næ, for man ved jo ikke helt om man tør stole på en abe. Guiden fortalte at der var kommet en del tilflyttere udefra, idet der var kommet nogle aber udefra som havde slået sig ned i abeparken til trods for at de faktisk kom fra det frie liv. Men nu levede de heller ikke i bure, ligesom vi kender det fra Zoo herhjemme, men det var mere ligesom en stor skov hvor de rendte rundt og hyggede sig og fik god mad serveret på klokkeslet.
Her er et lille stemningsbillede af nu 4-årig, som ellers tog sine nye kammerater med ophøjet ro:
