Protein Vafler med Edemame Bønner

by Milla

Mangler du et let og lækkert alternativ til brød, så er vafler eller pandekager et godt bud. Med bløde vafler har du et godt alternativ til sandwichbrød eller wrap. Og fylder du godt med næringsrige ingredienser i, så kan du lave dine egne proteinvafler som er sunde og mætter godt.

Disse vafler er fyldt med protein fra æg, hytteost og edemamebønner, og sidstnævnte giver vaflerne en fin lysegrøn farve. Ønsker du dem endnu grønnere kan du tilsætte lidt spinat. Kunsten er blot at blende dejen helt fin med en stavblender, så du ikke får store stykker af grøntsager i den færdige vaffel.

Du kan også søde vaflerne med en banan eller noget sødemiddel, hvis du ønsker en sød version. Men denne opskrift er til den mere salte afdeling, f.eks. som på billedet, hvor jeg har brugt vaflerne som sandwichbrød med en god lufttørret skinke, avocado og salat.

Proteinvafler med edemame bønner og hytteost

Forb. tid 10 min
Tilb. tid 10 min
Ret Snack
Antal 2

Equipment

  • vaffeljern

Ingredienser
  

  • 4 æg
  • 250 g hytteost
  • 2 spsk mel
  • 150 g edemamebønner
  • salt

Sådan gør du
 

  • Hæld alle ingredienser op i en skål
  • Blend godt med en stavblender til hytteost og grøntsager er helt findelt
  • Brug gerne fuldkornsmel, rismel eller evt. mandelmel kombineret med loppefrøskaller, hvis du vil undgå mel
  • Bag i et vaffeljern til de er gyldne og gennembagte
Keyword vafler

Disse proteinvafler er også rigtigt gode som morgenmad. Her kan du med fordel tilsætte en most banan, som vil gøre dem søde og mere dessertagtige. Undlad edemamebønnerne, og skær evt. lidt ned på hytteosten.

You may also like

Leave a Comment

Opskrift Vurdering