Sodavandsmaskine – Find den bedste til hjemmelavet sodavand

by Milla

Med en sodavandsmaskine i hjemmet er det ingen sag at lave lækker, velsmagende sodavand på ingen tid. En sodavandsmaskine, også kaldet en danskvandmaskine, er en maskine der tilfører bobler til dit postevand. Det eneste du skal gøre, er at tilsætte smag, og så har du frisklavet sodavand. Og lader du den være uden smag så har du en sund og forfriskende danskvand.

Med en sodavandsmaskine har du mulighed for at variere som du ønsker. Og du slipper for besværet med tomme flasker og dåser der roder i hjemmet. Samtidig sparer du også penge, da en sodavandsmaskine er billig i drift, og du vil derfor spare penge i forhold til hvis du køber færdig sodavand i butikkerne. En af de store fordele ved en sodavandsmaskine er, at du ikke behøver lave mere end du har tænkt dig at drikke – og du undgår således at flaskerne står og bliver “flade” i brusen.

Hvis du er interesseret i at købe en sodavandsmaskine, så vil du hurtigt opdage at der findes forskellige modeller på markedet. De findes i mange forskellige designs og prisklasser. Men grundprincippet er det samme; du tilsætter brus til dit vand ved hjælp af en kulsyrepatron.

Jeg har været så  heldig at få lov til at prøve nogle forskellige modeller ud, og jeg vil her fortælle lidt om de forskellige varianter.

Sodastream Maskine:

sodastream-maskine

Med en Sodastream maskine kommer man forholdsvis langt for små penge. Sodastream producerer nogle af de billigste sodavandsmaskiner, og det er også dem der er mest kendt på markedet, da de har eksisteret længe.

En Sodastream maskine er nem og enkel at betjene. Der følger en 1-liters plastflaske med, som man fylder op med vand direkte fra vandhanen. Flasken skrues nemt i maskinen, og med et par enkelte tryk på toppen af maskinen, så har man en flaske frisk danskvand.

Denne Sodastream maskine er fremstillet i plast men i et strømlinet design. Der medfølger en Sodastream kulsyrepatron, som giver op til 60 liter danskvand.

Sodastream hævder at man blot skal trykke 3 gange på knappen. Personligt kan jeg godt lide kraftig brus når jeg drikker danskvand, så jeg er nødt til at trykke flere gange. Det betyder desværre at kulsyrepatronen ikke holder til de nævnte 60 liter. Det tager max. 30 sekunder at lave en flaske danskvand.

Der findes også nyere, og mere strømlinede Sodastream maskiner, der pynter lidt mere på køkkenbordet, end den lidt ældre model jeg har derhjemme. Skulle jeg købe en ny idag, ville jeg helt sikkert købe en af dem med glasflasker, og mon ikke jeg snart vælger at bytte den gamle ud til en med glasflasker i stedet.

Se priser på Sodastream maskiner hos Kitchenone.dk

Aqvia Exclusive danskvandsmaskine:

aqvia-sodavandsmaskine

Denne mere eksklusive model bærer navnet Aqvia Exclusive og er af mærket AGA. Den er i et noget mere eksklusivt design, som passer ind i et moderne, stilrent hjem. Denne model er i rustfrit stål, men den findes også i hvid og i sort.

Forskellen på Aqvia og Sodastream er primært i kraften fra patronen. Med en Aqvia danskvandsmaskine får du kraftig brus på ganske kort tid. Du kan nøjes med at trykke 1-3 gange på knappen, og så har du perlende, forfriskende danskvand med en god, kraftig brus.

Den rækker således til lidt flere liter pr. kulsyrepatron, da du ikke skal trykke ekstra gange, hvis du vil have kraftig brus. Denne model leveres med 2 stk. 1-liters flasker. Så du kan hele tiden have en flaske vand på køl, lige klar til at sætte i maskinen.

Denne maskine vandt som ‘bedst i test’ da Politiken lavede en test af sodavandsmaskiner. Argumentet var pointen omkring brus, hvor denne laver en hårdere brus end f.eks. en Sodastream maskine.

Aqvia Exclusive kan købes til kr. 999,- hos Kitchenone.dk

Hvilken sodavandsmaskine skal du vælge?

De to viste modeller er i 2 forskellige prisklasser. Deres primære forskelle ligger i designet og i kraften – altså hvor “hårdt” brus de producerer med så få tryk som muligt. I supermarkeder kan man ofte se flasker med danskvand “med blid brus” hvilket betyder at det er let perlende, men hvis man køber en 1½ liters flaske med blid brus så kan man være ret sikker på, at brusen er forsvundet den næste dag. Ofte ender man derfor med at hælde resten ud, eller vande blomsterne med det dyre danskvand. Det kan man derfor undgå med en sodavandsmaskine. Personligt foretrækker jeg den hårde brus. Jeg kan godt lide at det stikker lidt på tungen når jeg drikker danskvand. Og jeg kunne ikke drømme om, at drikke en cola hvor brusen er gået af. Så jeg ville foretrække en Aqvia Exclusive, da den simpelthen producerer det mest perlende danskvand. Omvendt, så er en Sodastream maskine noget billigere idet den findes til den halve pris. Designet er så også noget “billigere” idet den er i plastic og derfor er lidt mere løs i kvaliteten, hvor Aqvia virker mere robust og står bedre fast.

Hvis man ved at man vil bruge den dagligt, og evt. flere gange om dagen, så kan det godt betale sig at investere i den lidt dyrere model, da det bliver billigere i længden. Omvendt er den billige version fin nok, hvis man ikke har det helt store forbrug, og ikke er så kræsen med hårdheden af brusen.

You may also like

Leave a Comment