Nem Morgenmadskage – Sund Banankage
Jeg har længe ledt efter en nem og sund kage, som både kan tilfredsstille en søde tand, men som også kan bruge som et nemt og hurtigt mellemmåltid, og denne banankage med havregryn er nu blevet en af mine favoritter. Ikke nok med at den smager helt vildt godt, så er den også lavet udelukkende af gode, sunde ingredienser, så den faktisk udgør et ganske fint og sundt måltid. Den er god som mellemmåltid, men jeg spiser den også gerne til morgenmad, fx med lidt frugt eller bær ved siden af. Skal det være ekstra lækkert, så er den rigtig god med “protein fluff” hvor man kører frosne bær i foodprocessoren med proteinpulver indtil det bliver en sej skum. Jeg bruger ofte Bodylabs proteinpulver med vanilje, da jeg synes den giver en sød og fyldig smag af vanilje. Alternativt bruger jeg den med chokolade eller Cookie Dough, som giver en rigtig kage agtig smag.
Sund banankage med Havregryn
Ingredienser
- 5 æg
- 2 bananer
- 4 dl havregryn
- 3 spsk kakaopulver
- 1 knsp salt
- 2 spsk chiafrø
- 1 spsk kokosolie
- 2 scoop proteinpulver
- 2 tsk bagepulver
- evt hakkede nødder
- evt. chokolade knapper
Sådan gør du
- Det hele køres sammen på foodprocessor
- Hældes i bageform
- Bages 25 min ved 180 grader
Det nemme ved denne kage er at det hele bare kan køres sammen på foodprocessoren, så man behøver hverken røre eller få fedtede fingre. Når det er kørt godt sammen, så skrabes dejen bare over i en bageform. Man kan drysse med lidt mørk chokolade, hakkede nødder eller kokosmel. Er dejen for flydende, alt afhængig af æggenes eller bananernes størrelse, så kan man tykne med lidt mandelmel eller kokosmel. Pas på den ikke bliver for tør for så vil kagen også blive tør.

Protein fluff opskrift
Protein fluff er rigtig lækkert sammen med denne kage og giver både noget friskhed og noget cremethed. Protein fluff er super nemt at lave. Du skal bruge
- 2 håndfulde frosne bær
- 1 scoop proteinpulver. Jeg bruger altid Bodylabs Vanilla Milkshake da den giver en dessertagtig smag.
- Foodprocessor
Det hele køres sammen på foodprocessor. Den skal køre i lidt tid for at de frosne bær bliver helt opløste og derefter bliver proteinpulveret opløst og det får en guf-agtig konsistens. Det kræver en foodproessor med lidt kræfter. Jeg bruger en Ninja til formålet, den har masser af kræfter og kan blende frossen frugt uden tilsætning af væske, så der er det nemt at få en tyk og lækker konsistens.