Smoothie Bowl med Spirulina

by Milla

Udover en smoothie bowl opskrift, så indeholder teksten også links til butikker, hvor nogle af ingredienserne kan købes. Så er det nemt for dig at finde frem til de rette ingredienser, og en lille kommission går til vedligeholdelse af denne blog.

Smoothie bowl opskrift

En smoothie bowl er lækkert både som morgenmad eller som snack. Med en smoothie bowl med spirulina kan du nemt få en ration frugt og grønt camoufleret som et lækker, forfriskende dessert-agtigt måltid. En smoothie bowl består af blendet frugt og grønt og få en konsistens, der er lidt tykkere end en smoothie, og derfor spises med en ske. En smoothie bowl har lækre toppings ovenpå, så du både får noget der knaser og noget der mætter i længere tid.

Denne smoothie bowl opskrift indeholder desuden spirulina. Dette blå-grønne pulver er blevet populært de senere år og er lidt af et superfood. I denne smoothie bowl opskrift har jeg brugt 2 tsk spirulina pulver. Først brugte jeg det grønne pulver men jeg har også købt det i en smuk blå farve – den er meget neutral i smagen og har en flot blå farve. Se spirulina blå her.

Noget af det der gør en smoothie bowl rigtig lækker er det man putter ovenpå som toppings. Toppings må gerne give noget knas og tilføje konsistens til din smoothie bowl. På smoothie bowlen på billedet ovenover har jeg brugt kokosflager, chiafrø, hampefrø, granola med frysetørrede hindbær og frisk banan. Andre friske bær er også velegnede og evt. lidt nødder. Udover at disse ingredienser tilføjer god smag, så bidrager de også med masser af sunde næringsstoffer, så en smoothie bowl bliver dermed lidt af en sundhedsbombe fyldt med god næring og lækker smag. Både hampefrø og chiafrø bidrager med masser af fibre, mineraler, antioxidanter og sunde fedstoffer. Begge typer er rig på omega 3 og er desuden gode proteinkilder.

Smoothie Bowl med Spirulina

Equipment

  • 1 frossen banan
  • 1 mango (gerne frossen)

Ingredienser
  

  • 1 stk frossen banan
  • 200 g frossen mango
  • 200 g ananas
  • 2 tsk blå spirulina
  • 3-4 dadler
  • 1/4 tsk vaniljepulver
  • 1 dl mandelmælk eller anden plantemælk el. juice
  • toppings f.eks. kokosflager, granola, hampefrø, chiafrø, tørrede/friske bær,

Sådan gør du
 

  • Hæld alle ingredienser i en blender
  • Hæld mandelmælk over så det næsten dækker
  • Ved behov kan du tilsætte ekstra væske
  • Hæld smoothien op i en skål og tilsæt toppings

Hvad er spirulina pulver?

Spirulina er en type blå-grønne alger, der betragtes som en superfood på grund af dens næringsstofrige sammensætning. Den er blevet dyrket og forbrugt i århundreder og betragtes som en kilde til ernæring og sundhedsmæssige fordele. Her er nogle nøgletræk ved spirulina:

  1. Næringsrig: Spirulina er en fremragende kilde til protein og indeholder alle de essentielle aminosyrer, hvilket gør den til en værdifuld kilde til vegetarisk protein. Den er også en god kilde til vitaminer og mineraler som vitamin B12, jern, calcium og magnesium.
  2. Høj i antioxidanter: Spirulina er rig på antioxidanter som betakaroten, phycocyanin og chlorophyll, som kan hjælpe med at beskytte kroppen mod skadelige frie radikaler og reducere oxidativt stress.
  3. Stærk kilde til klorofyl: Spirulina indeholder betydelige mængder klorofyl, som kan have gavnlige virkninger på kroppen, herunder at hjælpe med afgiftning og understøtte immunsystemet.
  4. Potentiel sundhedsmæssige fordele: Nogle undersøgelser og rapporter antyder, at spirulina kan have en række sundhedsmæssige fordele, herunder styrkelse af immunsystemet, nedsættelse af kolesterolniveauer, reduktion af blodtrykket og antiinflammatoriske egenskaber. Der er dog behov for yderligere forskning for at bekræfte disse påstande.
  5. Anvendelser: Fås normalt i pulver- eller tabletform og kan tilsættes til smoothies, juice eller bruges som et kosttilskud. Det bruges også i nogle fødevarer som et naturligt farvestof. Det er vigtigt at vælge økologisk spirulina pulver, så man undgår uønskede stoffer i sin spirulina.

Hvad er forskellen på det blå og det grønne pulver?

Naturligt set, så har spirulina pulver en kraftig grøn farve med en blå undertone. Den grønne version er derfor meget velegnet til smoothies der indeholder grønne grøntsager, såsom spinat, broccoli eller andre grønne grøntsager. Den blå version har en smuk blå farve, og er velegnet til frugtbaserede, lyse smoothies såsom opskriften herover.

Blå spirulina er udvundet af den almindelige blå-grønne spirulina, men er fremstillet under en process, der trækker klorofyl ud, hvilket samtidig neutraliserer smagen, så den er helt smagsneutral. Spirulina blå er derfor en smuk farve at bruge i desserter, kager mm. hvor man gerne vil have en naturlig blå farve uden brug af kunstige farvestoffer.

Næringsmæssigt er der ingen betydelig forskel mellem blå og grøn. Begge indeholder en bred vifte af næringsstoffer, herunder proteiner, vitaminer, mineraler, antioxidanter og chlorofyl.

You may also like

Leave a Comment

Opskrift Vurdering