Olivenolie er den olie man får, når man presser de små frugter fra oliventræet. Denne type fedtstof er en sund form for fedtstof, idet det består af umættede fedtsyrer samt en lang række vitaminer og antioxidanter.
Mange forbinder olivenolie med middelhavets køkken, hvor den er en vigtig ingrediens i det fleste retter. Men herhjemme har olivenolie også vundet indpas på de fleste danske køkkenborde, og med god grund. For de skønne dråber kan bruges til alle former for madlavning, både bagning, stegning, i dressinger og endda som erstatning for smør på brødet, hvis man finder den rette olivenolie med en god smag.
Omkring 90% af verdens produktion af olivenolie kommer også fra landende omkring Middelhavet. Især Spanien, Italien og Grækenland er store producenter af olivenolie. Italien er ligeledes verdens næststørste importør af olivenolie, da landet køber olie af de omkringliggende lande for derefter at eksportere det videre til andre lande. Mange nordafrikanske lande producerer også olivenolie, men det er ikke så ofte man ser disse olier på de danske butikkers hylder, da eksport andelen ikke er nær så stor.
Er olivenolie sundt?
De fleste ved efterhånden at olivenolie er meget sundt i forhold til f.eks. smør og margerine fordi de umættede fedtsyrer er sundere end mættet fedt, som findes i smør. Olien består af monoumættede fedtsyrer, som er med til at beskytte hjertet, og kan hjælpe med at nedsætte kolesterolindholdet i blodet, sænke blodtrykket samt stabilisere blodsukkeret. Olien er desuden rig på antioxidanter og virker hæmmende på kræftceller. Så der er rigtig mange gode grunde til at anvende olivenolie i den daglige madlavning. Nogle mener endda at man kan forebygge sygdomme ved at indtage en spiseskefuld olivenolie om morgenen inden morgenmaden, da man mener at man kan holde sygdomme fra døren ved at indtage olivenolie hver dag. Forekomsten af kræft og hjerte/kar sygdomme er også markant lavere i landene omkring Middelhavet, så det er meget muligt at vi alle ville have gavn af at anvende olivenolie i vores daglige kost.
Olivenolie er desuden meget anvendt i skønhedsprodukter, da det rige indhold af E-vitamin gør, at olien har en gavnlig effekt på hud og hår. Olien tilføjer fugt, og har en regenererende og foryngende effekt på huden.
Hvad betyder ekstra jomfru olivenolie?
Olivenolie klassifeceres i forskellige kategorier.Det er en måde, hvor man kan skelne de forskellige olier fra hinanden. Olivenolie kan klassifeceres på en måde, der minder lidt om den man kender fra vin. Der findes mange forskellige typer af oliven, og de har forskellig smag, farve og syreindhold. Den måde som olivenene presses på har også indflydelse på olivenolien og dens næringsindhold og smag.
Ekstra jomfru olivenolie er den bedste type af olivenolie, da den har en perfekt balanceret smag med et syreindhold på max. 0,8%. En god ekstra jomfru olivenolie har en let pebret smag og en anelse bitterhed. For at en olivenolie må kaldes ekstra jomfru olivenolie må der max. gå 24 timer fra olivenene høstes til de presses. Går der længere tid må den ikke betegnes som ekstra jomfru olivenolie.
En jomfru olivenolie er den næste kategori, hvor olien har et syreindhold på mellem 0,8% og 2%. Nederst i rækken kommer olivenolie, som har et højere indhold af syre, og en lidt ringere smag. Der findes også raffinerede olier og olivenolie med endnu højere syreindhold, som ikke anvendes til madlavning, men som f.eks. tilsættes til skønhedsprodukter.
Hvad betyder det at olivenolie er koldpresset?
Koldpresset betyder, at olien er presset uden opvarmning og at presningen har foregået mekanisk. Olivenolie skal altid være koldpresset for at de mange næringstoffer bevares.Koldpresset olivenolie presses ved temperaturer under 27 grader. Dette er meget vigtigt for bevarelsen af de mange vitaminer og antioxidanter.
Hvad betyder monokultiveret olivenolie?
At en olivenolie er monokultiveret betyder, at der kun er brugt en type oliven til at fremstille olien. Mange olivenolier er blandingsolier, hvilket vil sige at der er brugt 2-3 forskellige typer olie til presningen af olivenolien. Det er altid de rene, monokultiverede olier, som har den højeste kvalitet, da kvaliteten altid vil falde en smule når man blander olierne.
Vil du være sikker på, at din olie er rigtig god, så skal du finde en som kun består af en enkelt type oliven, da du her vil finde den bedste smag. Hos Teacup.dk kan du finde ekstra jomfru olivenolie som er monokultiveret og koldpresset til en rigtig god pris. Det er en græsk olivenolie, hvor der udelukkende er brugt oliven af typen Koroneiki, som er en lille oliven, der giver en olivenolie med en frisk og frugtagtig smag og en grønlig farve. Denne olivenolie er en type som de fleste kan lide, da den er meget afbalanceret og ikke bitter. Den er velegnet til alle former for madlavning, og kan også med fordel bruges til stegning, da den tåler høje temperaturer. Den findes i 0,5 l og 1 l, og kan også fås i en stor dåse med 5 l. Her får du en rigtig god olivenolie i en særdeles høj kvalitet uden at betale skyhøje priser. Gå til Teacup.dk og køb olivenolie online her.